Suppleringskurserne er for dig, der har en gymnasial uddannelse, men mangler de fag eller gymnasiale niveauer, der kræves for at blive optaget på ingeniørstudiet.
Har du en anden videregående uddannelse i tankerne, skal du supplere via Gymnasiel Supplering.
Suppleringskurset tager et halvt til et helt år, afhængig af de fag du ønsker at supplere.
Ønsker du Matematik B-A, kræves at du har bestået matematik B.
Ønsker du Fysik B, anbefaler vi at du har gennemført matematik B, da pensum herfra anvendes i undervisningen.
Undervisningen på suppleringskurserne foregår som klasseundervisning med 20-30 studerende i hver klasse. Alle kurser ligger i tidsrummet fra 8.00-16.00. Dog er der mulighed for at tage matematik B-A samt Fysik B på aftenkursus.
Du kan også supplere matematik, fysik eller kemi på vores intensive turbokurser: Vi tilbyder de gymnasiale niveauer fysik B, fysik A, Kemi B, matematik B, matematik A.
Vær opmærksom på, at grundet skemaplanlægning kan du ikke være garanteret alle kombinationer af fag.