Adgangskursus med online undervisning - aften

Har du et par års erhvervserfaring eller en erhvervsuddannelse efter 9./10. klasse, kan du med Adgangskursus få mulighed for at søge ind på ingeniøruddannelser i hele landet.

Hvis du ikke kan deltage i undervisning om dagen, kan du tage adgangskursus med onlineundervisning om aftenen. 

Kurset tager tre semestre over 1½ år - med studiestart i januar.

Det er tilrettelagt med onlinebaseret undervisning to aftener om ugen, selvstændigt arbejde og fremmødeaktiviteter 3-4 lørdage eller søndage i løbet af hvert semester.

Undervisningen ligger mandag og tirsdag aften kl. 19.00 - 22.00, og her deltager du sammen med en underviser og de øvrige studerende på dit undervisningshold.

Fremmødeaktiviteterne afholdes på Ballerup campus. Kurset udbydes i samarbejde med Adgangskursus ved Aalborg Universitet, og hvis tilstrækkeligt mange ønsker det, vil det være muligt at deltage i laboratorieøvelser i Aalborg. Du angiver om du ønsker dette, når du tilmelder dig forløbet.

  

NB: Du skal kunne møde til obligatoriske fremmødedage. Bemærk, første fremmødedag er lørdagen, inden onlineundervisningen begynder. Se oversigten over fremmødedage nedenfor.

Adgangskrav

For at blive optaget på adgangskursus skal du have bestået følgende:

  • Folkeskolens afgangsprøve (9. klasse) i dansk og engelsk.
  • Hvis du ikke har gået i dansk folkeskole, skal du have bestået Dansk prøve 3 eller tilsvarende med minimum karakteren 7 i hver af eksamenerne: skriftlig, mundtlig og læsning.
  • Folkeskolens udvidede afgangsprøve (10. klasse) eller tilsvarende i matematik og fysik/kemi/naturvidenskab.
  • Derudover skal du dokumentere mindst 2 års fuldtids erhvervserfaring. Har du ikke anden dokumentation, kan du hente en Arbejdsgivererklæring her.

Er du i tvivl om du opfylder kravene, er du velkommen til at kontakte en studievejleder.

Du kan ikke blive optaget, hvis du allerede har en adgangsgivende eksamen som f.eks. stx, htx, hf, hhx eller lignende.

Kurset tager 1½ år og er opdelt i 3 semestre.

Det indeholder de obligatoriske fag matematik A, fysik B, kemi C, dansk A og engelsk B.

Alle fag afsluttes med eksamen.
 1. Semester 2. semester 3. semester
Engelsk B  Dansk A  Dansk A Kemi C
Matematik 0-B  Fysik B Matematik B-A

Studiestart januar 2025 - Obligatoriske fremmødedage

(Alle dage kl. 10.00 - 16.00 på Ballerup Campus, hvis intet andet er nævnt.) 

1. semester - Forår 2025

  • 18. januar: Introdag
  • 22. februar: Engelsk B og Matematik B - kl. 9.00-17.00
  • 26. april: Engelsk B mundtligt oplæg og Matematik B
  • 3. maj: Online: Engelsk B prøveeksamen kl. 10.00-14.00
  • 4. maj: Online: Matematik B prøveeksamen kl. 10.00-14.00

2. semester - Efterår 2025

  • 6. september: Dansk A kl. 10.00-16.00
  • 20. september: Fysik B øvelser kl. 9.00-17.00
  • 1. november: Fysik B øvelser kl. 9.00-17.00
  • 15. november: Online: Fysik B prøveeksamen kl. 10.00-14.00
  • 16. november: Online: Dansk A - prøveeksamen kl. 10.00-15.00

3. semester - Forår 2026

  • 21. februar: Dansk A eksamenstræning 
  • 14. marts: Matematik A
  • 11. april: Kemi C øvelser 
  • 2. maj: Kemi C øvelser
  • 9. maj: Online: Kemi C prøveeksamen kl. 10.00-14.00
  • 10. maj: Online: Matematik A prøveeksamen kl. 10.00-14.00

Online Adgangskursus er tilrettelagt, så det foregår ved:

  • klasseundervisning med underviser mandag og tirsdag kl. 19.00 - 22.00. Det er et krav, at dit kamera er tændt i undervisningen.
  • selvstændig arbejde med pensum 3 timer om ugen, hvor der arbejdes med tekster, løsning af opgaver, videosekvenser ol. Der kan også arbejdes i grupper.
  • hjemmearbejde i form af forberedelse, hjemmeopgaver, stile, rapporter, journaler ol .
  • fremmøde på DTU Ballerup campus* 3-4 lørdage eller søndage i løbet af hvert semester, hvor der udføres fysik- eller kemiøvelser, er klasseundervisning eller arbejdes i studiegrupper
  • skriftlige og mundtlige afleveringsopgaver (hvoraf en stor del er obligatoriske)

Du kan lægge store dele af arbejdet med pensum i løbet af ugen, når det passer dig, men det er obligatorisk at deltage i alle undervisningsaktiviteter. Det betyder blandt andet, at der er mødepligt til undervisningen mandag og tirsdag aften samt ved fremmødedagene.

Forløbet starter med en obligatorisk fremmødelørdag på Ballerup campus*. Her vil du blive præsenteret for underviserne og dine medstuderende, og du får en introduktion til kurset. Den egentlige onlinebaserede undervisning begynder i den efterfølgende uge.

Online Adgangskursus er en meget krævende studieform, og den stiller store krav til din selvstændighed og din selvdisciplin. Du skal forvente at lægge en stor og koncentreret arbejdsindsats i at gennemføre studiet.

*Afholdelse af laboratorieøvelser i  Aalborg vil være muligt under forudsætning af tilstrækkeligt antal tilmeldte.

Fakta og tilmelding

Varighed

1½ år.

Studiested:

  • Online + Ballerup, Esbjerg eller Aalborg  3-4 weekender pr. semester

Studiestart

  • Midt januar

Næste studiestart

  • 20. januar 2025
  • Introweekend lørdag den 18. januar

Pris

Tilmelding og undervisning er gratis.
Du skal betale for undervisningsmaterialer.

Kurset er SU-berettiget, hvis du opfylder betingelserne.

Tilmeldingsfrist

En uge inden studiestart.

Hvis du har spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte :

Randi Bjørner
DTU Ballerup campus
Lautrupvang 15
Lokale M2.75
2750 Ballerup

Tlf. 35 88 55 00

studvejl@adk.dtu.dk

Find praktisk information om at kurserne på DTU Adgangskursus, information om økonomi og om studielivet på DTU Adgangskursus.

Studieinformation