Adgangskursus med online undervisning - dag

Har du et par års erhvervserfaring eller en erhvervsuddannelse efter 9./10. klasse, kan du med Adgangskursus få mulighed for at søge ind på ingeniøruddannelser i hele landet.

Online forløbet er en mulighed, hvis du har lang transporttid til og fra Københavnsområdet, eller hvis du ikke kan være på campus i dagtimerne. Det kan også være for dig, som bare foretrækker undervisningen online.


Undervisningen er med 8 lektioner om dagen, heraf er 3-4 obligatoriske online lektioner med underviser og 3-4 lektioner er selvstudie. Derudover skal du møde på Ballerup campus og udføre fysikøvelser samt ved eksamen.  

Vi starter midt i august og tilmelding kan ske frem til en uge før studiestart.

For at blive optaget på adgangskursus skal du have bestået følgende:

  • Folkeskolens afgangsprøve (9. klasse) i dansk og engelsk.
  • Hvis du ikke har gået i dansk folkeskole, skal du have bestået Dansk prøve 3 eller tilsvarende med minimum karakteren 7 i hver af eksamenerne: skriftlig, mundtlig og læsning.
  • Folkeskolens udvidede afgangsprøve (10. klasse) eller tilsvarende i matematik og fysik/kemi/naturvidenskab.
  • Derudover skal du dokumentere mindst 2 års fuldtids erhvervserfaring. Har du ikke anden dokumentation, kan du hente en Arbejdsgivererklæring her.

Er du i tvivl om du opfylder kravene, er du velkommen til at kontakte en studievejleder.

Du kan ikke blive optaget, hvis du allerede har en adgangsgivende eksamen som f.eks. stx, htx, hf, hhx eller lignende.

Forløbet tager 1 år og er opdelt i 2 semestre.
Kurset afsluttes med de obligatoriske fag matematik A, fysik B, kemi C, dansk A og engelsk B.

Efter 1. semester ligger skriftlig eksamen i matematik B og fysik B

Efter 2. semester ligger skriftlig eksamen i kemi C samt mundtlig og skriftlig eksamen i matematik A, dansk A og engelsk B.

 
 1. semester 2. semester
 Matematik B  Matematik A
 Fysik B  Kemi C
 Dansk C  Dansk A
 Engelsk C Engelsk B

Kurset afholdes med online klasseundervisning, selvstændigt arbejde, gruppearbejde samt øvelser på campus.

  • Skemalagt klasseundervisning alle hverdage i tidsrummet kl. 9.30 - kl. 13.30 (nogle dage til kl. 14).
  • Selvstændigt arbejde med pensum ca. 14 timer om ugen, hvor der f.eks. arbejdes med tekster, løsning af opgaver og videosekvenser. Der kan også arbejdes i grupper.
  • Hjemmearbejde i form af forberedelse, hjemmeopgaver, stile, rapporter, journaler mm.
  • Hvert semester er der 2 dage med laboratorieøvelser på Ballerup Campus med fysikøvelser på 1. semester og kemiøvelser på 2. semester i tidsrummet kl. 8.10-16.10.

Du kan lægge store dele af arbejdet med pensum i løbet af ugen, når det passer dig, men det er obligatorisk at deltage i alle undervisningsaktiviteter. Det betyder blandt andet, at der er mødepligt til skemalagt undervisning samt ved fremmødedagene.

Derudover er en del af hjemmearbejdet obligatorisk. 

Det er et krav, at du har en pc samt benytter webcam, højtaler og mikrofon, så du kan deltage aktivt i undervisningen.

Der vil være mulighed for hjælp til skriftligt arbejde ved en online lektiecafe, og hvis du bor tæt på Ballerup eller Lyngby campus, er du også velkommen til at deltage i vores lektiecafé på campus fra kl. 15.20 – 17.00. 

Bemærk, du skal være forberedt på at yde en høj arbejdsindsats både i undervisningen og ved hjemmearbejde. 

Fakta og tilmelding

Varighed

1 år.

Studiested:

  • Online og  Ballerup Campus

Studiestart

  • Midt august

Næste studiestart

  • 11. august 2025

Pris

Tilmelding og undervisning er gratis.
Du skal betale for undervisningsmaterialer.

Kurset er SU-berettiget, hvis du opfylder betingelserne.

Tilmeldingsfrist

Tilmelding frem til studiestart.

Hvis du har spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte :

Randi Bjørner
DTU Ballerup campus
Lautrupvang 15
Lokale M2.75
2750 Ballerup

Tlf. 35 88 55 00

studvejl@adk.dtu.dk

Find praktisk information om at kurserne på DTU Adgangskursus, information om økonomi og om studielivet på DTU Adgangskursus.

Studieinformation